Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘co2’

KLIMAFORANDRING. Miljøet i de arktiske egne kan i de kommende år vise sig at producere utroligt meget lattergas. (arkivfoto). - Foto: JOHN MCCONNICO/AP

AF KAARE SKOVMAND

Lattergas er meget andet end et middel til bedøvelse og smertelindring hos tandlægen.

Gassen, som ældre mennesker vil kunne huske som et ubehageligt middel til fuld narkose før i tiden, menes nu også at kunne få en meget negativ indflydelse på Jordens klima.

Tø giver mere lattergas
Ny forskning med udgangspunkt i forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland viser nemlig, at når permafrosten tør, så kan der produceres overraskende store mængder af lattergas.

Og det kan få betydning for både ozonlagets nedbrydning og atmosfærens indhold af drivhusgasser.

Det oplyser Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet.

Velbegrundet frygt
Frygten for lattergas synes velbegrundet. Lattergas er 300 gange værre end CO2 i forbindelse med udslip af drivhusgasser.

Men denne kvælstofgas har ikke haft en fremtrædende plads i den offentlige debat i forhold til de klorholdige CF-C-gasser samt metan og kuldioxid (CO2).

Det vender de ‘dugfriske’ forskningsresultater fra Københavns Universitet nu op og ned på, skriver universitetet.

Vil øge global opvarmning
Forskningsresultaterne fra Nordøstgrønland dokumenterer for første gang, at permafrost under optøning kan give anledning til en overraskende høj produktion af lattergas i naturen og potentiel frigivelse til atmosfæren.

Og hvis lattergassen frigøres i takt med varmere temperatur og nedbør i egne med permafrost, så står vi over for en hidtil ukendt og vigtig komponent, hvad angår problemet med den globale opvarmning.

Det siger lederen af undersøgelsen, professor i miljøgeokemi Bo Elberling, Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet.

Produktionen af lattergas i de arktiske egne kan nå et niveau, som hidtil kun er set i tropiske egne .

Bo Elberling, professor, Københavns Universitet

Gælder for hele Arktis
»Det har vist sig, at de overraskende resultater ikke bare gælder Zackenberg i Nordøstgrønland, men hele det arktiske område«.

»Jeg har nemlig gemt prøver af permafrost fra tidligere undersøgelser fra fem andre lokaliteter. Og det viser sig, at disse indeholder tilsvarende høje koncentrationer af opløst kvælstof og har et tilsvarende potentiale for at producere lattergas«, siger Bo Elberling.

Mere og mere lattergas
Siden år 1800 er atmosfærens indhold af lattergas steget markant. Cirka 70 procent skyldes en naturlig frigivelse fra mikroorganismers nedbrydning af kvælstof i jorden.

De sidste 30 procent skyldes en mere direkte menneskelig aktivitet – primært intensivering af landbrugsdriften med mere gødning og flere dyr.

Lattergas bidrager væsentligt til nedbrydning af ozon i den øverste del af atmosfæren (stratosfæren). I den nederste del af atmosfæren (troposfæren i 10 kilometers højde) er lattergas 300 gange værre end kuldioxid, CO2, som drivhusgas.

LÆS MERELattergas og klima (eksternt link til videnskab.dk.)

Til sammenligning er metangas ‘kun’ 23 gange værre end CO2.

»De nye studier viser, at den naturlige produktion af lattergas i jordmiljøet i de arktiske egne potentielt kan nå et niveau, som hidtil kun er set i tropiske egne«, siger Bo Elberling.

Den nye forskning offentliggøres i det internationalt anerkendte tidsksrift Nature Geoscience.

DOKUMENTATIONSe Nature Geoscience-artiklen (eksternt link)

Read Full Post »

Et nyt EU-direktiv, som skal sænke CO2-udledning fra brændstof til biler, vil øge CO2-udledning, advarer miljøorganisation

EU-kommissionen er i færd med at gennemføre et EU-direktiv om brændstofkvalitet. Direktivet skal sænke udledning af CO2 fra biler og lastbiler og landtransport via vejene.

Men det kommer til at gå stik modsat, hvis Kommissionens forslag bliver gennemført, mener miljø-organisationen Friends of the Earth.

Direktivet er en del af EU`s klima- og energipakke, der blev vedtaget i december 2008. Det skal sikre, at olieselskaberne sænker CO2-udledning fra benzin, gas og diesel, der anvendes til vejtransport med ti procent inden 2020.

EU-kommissionens seneste forslag sætter en værdi for CO2-udledning uanset, hvordan brændstoffet er udvundet og raffineret. Det betyder, at det ikke ansporer olieselkaberne til at finde den reneste måde at producere brændstof på.

Tværtimod vil det anspore selskaberne til at sælge brændstof, som er udvundet fra det kontroversielle tjæresand. Det vil øge udledningen af CO2 i stedet for at sænke det, mener miljø-organisationen.

‘Olie udvundet af tjæresand producerer tre til fem gange så meget CO2 som konventionel olie’, skriver Friends of The Earth.

- Europæiske olieselskaber øger allerede deres aktieinvesteringer markant i olieudvining af tjæresand i Congo, Jordan, Madagaskar, Nigeria, Rusland og andre lande, siger Darek Urbaniak fra Friends ofthe Earth.

- Direktivet om brændstofkvalitet skulle gavne klimaet, men det seneste forslag fra EU-kommissionen efterlader markedet i Europa vidt åben for brændstof, produceret af tjæresand! EU burde gå forrest for at stoppe tjæresand, slutter Darek Urbaniak.

Organisationen har skrevet et brev til klima-kommissær Connie Hedegaard med en række anbefalinger til at forbedre direktivet, så det bliver klimavenligt.

Samtidig er Friends of the Earth gået sammen med organisationen Fair Pensions om at lægge pres på BP og Shell for at droppe deres investeringer i tjæresands-projekter.

Kampagnen har fået opbakning fra klima-venlige investorer, og de vil rejse en række spørgsmål til investeringer i tjæresands-projekter på de to selskabers generalforsamlinger. Spørgsmålene går både på klima, miljø-ødelæggelser og forurening i forbindelse med udvindingen og de sociale omkostninger for indbyggerne i området.


Tjæresand

Tjæresand består af sand, ler og cirka 10-12 procent bitumen. Bitumen er en tjæreagtig type råolie, der ikke er flydende i sin naturlige tilstand.

Udvindingen af tjæresand medfører, at store skovområder bliver ryddet og det øverste jordlag bliver fjernet. Der opstår store, døde månelandskaber ved minedriften. Ligger bitumenen dybere end 100 meter, bruges store mængder varm damp og kemiske opløsningsmidler til at gøre bitumenen flydende, så den kan pumpes op – en meget energikrævende proces.

Kilde: Greenpeace

Read Full Post »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.