EU er desperat efter at tvinge afrikanske lande til at skrive under på handelsaftaler. Nu prøver de at splitte Afrika, lige-som det skete med Balkan, lyder kritikken
Kenya i Østafrika eksporterer afskårne blomster til EU, mens der bliver satset for lidt på at brødføde egen befolkning, der sulter. Det er en konsekvens af handelsaftalen EPA, som EU har undertegnet med landet. Her en ansat ved Sher Karuturi-drivhusene, som samlet set producerer en million roser om dagen, som især sælges i Holland.
Kenya i Østafrika har sagt ja til en aftale om handel med EU. Så nu dyrker landet blomster på livet løs til os i Europa, i stedet for at dyrke ris, hirse og majs til at mætte egne sultne maver.
I Zimbabwe har regeringen også sagt ja til en handelsaftale med EU, der i sidste ende ødelægger landets fabrikker og værksteder på grund af de ulige handelsbetingelser med EU`s varer.
Begge eksempler er en konsekvens af de såkaldte handelsaftaler, kaldet EPA, som EU desperat forsøger at få alle afrikanske lande til at skrive under på, mener afrikanske kritikere.
Kun få lande i Afrika har indtil nu sagt ja til aftalerne. Elfenbenskysten, Mozambique og Lesotho, Ghana, Zimbabwe og Kenya har sagt ja. Men de fleste afrikanske lande tøver eller modsætter sig. Især Sydafrika, Namibia, Malawi og Zambia er aktive i kritikken.
Presset er stort. Alle medlemmer af AVS-samarbejdet 1) i Sydamerika og Caribien har skrevet under.
Men flere og flere kritikere mener, at Afrika skal genvinde kontrollen over forhandlingerne om de økonomiske EPA-partnerskabsaftaler. (Economic Partnership Agreements)
EPA går ud på, at toldmurene skal væk. De europæiske producenter skal uhindret kunne afsætte deres produkter i Afrika. Det vil give en meget ulige konkurrence, hvor afrikanske producenter må opgive at få afsat deres produkter i deres eget land, lyder den kontante kritik.
Bønder i Afrika bliver udkonkurreret af moderne, statsstøttede bønder i Europa. I stedet for at udvikle sig går de fallit.
Desperation
Dot Keet fra Alternative Information and Development Centre i Sydafrika deltog på et møde om EPA-aftalerne, arrangeret af græsrødder fra ni sydafrikanske lande, afholdt i Namibias hovedstad, Windhoek, den 24.-25. marts.
– EU er drevet af et desperat behov for at få adgang til nye markeder. EU er nemlig under enormt pres fra lande som Kina, Indien og Brasilien, siger sydafrikaneren til nyhedsbureauet IPS.
– Derfor vil de have skrevet under nu.
EU`s desperation fik frit løb, da EU`s ambassadør i Tanzania, Timothy Clarke, talte med en journalist fra internetportalen Allafrica.com.
– Den situation, som vi står i nu, er uholdbar. Selv lande, der ikke har underskrevet EPA, nyder fri adgang til EU`s markeder på samme måde som andre lande, der har skrevet under på en juridisk bindende og forpligtende aftale, siger han.
John Clancy, EU`s talsmand for handel er lige så utålmodig.
– Lad os ikke glemme, at vi nu befinder os i 2010 – og det er mere end to år siden, at aftalerne lå på bordet, siger han til Allafrica.com.
I Afrika selv er der støtte til EU fra dele af arbejdsgiverne.
– Private virksomheder i det østlige Afrika er for eksempel utålmodige i forhold til forsinkelsen. Usikkerheden betyder en uforudsigelige politik, som holder igen på investeringerne, siger Godwin Muhwezi, talsmand for The East African Business Council (EABC) i en samtale med Allafrican.com
Del- og hersk
Men Dot Keet fra Sydafrika mener, at frustrationerne er udtryk for, at EU igen vil hævde sin dominans over Afrika. Derfor prøver EU-kommissionen nu bevidst at udnytte de eksisterende spændinger i de enkelte lande, og ved hjælp af utilfredse grupper få en aftale.
EU udser sig derfor enkelte lande for at knække dem og splitte sammenholdet på kontinentet. Midlerne er simpelthen pisk og gulerod, mener kritikerne.
– Gennem de økonomiske partnerskabsaftaler fremmer EU en nyliberal dagsorden, der skiller os. I stedet for at tale om reel og fair handel, truer den hurtige åbning af markeder eksistensen for de små producenter og landmænd. Vi bliver balkaniseret, siger Dakarayi Matanga, leder af det sydlige Afrikas solidaritetsnetværk (SAPSN) og hovedarrangør af mødet mod EPA-aftalerne i Windhoek.
Han hentyder til, at EU var med til at splitte Balkan og især eks-Jugoslavien i starten af 1990`erne ved at støtte enkelte løsrivelses-områder som Kroation og Slovenien med dét formål, at få indflydelse i hele området.
– Vi ser det samme nu i Afrika, siger Dakarayi Matanga.
I Kenya pressede arbejdsgiverne inden for blomsterdyrkning for eksempel hårdt på for at få regeringen til at skrive under på EPA-aftalen med EU. Ellers kunne blomsterne ikke eksporteres frit til EU, lød argumentet. Og EU støttede det synspunkt.
Kenya og hele det østafrikanske handelsfællesskab (EAC) underskrev herefter den kontroversielle handelsaftale.
Dakarayi Matanga er rystet over underskriften.
– Hvordan kan det hjælpe på Kenyas fødevaresikkerhed, hvis de holder op med at dyrke afgrøder og begynder at dyrke blomster til eksport, spørger han?
Tommelskruer
I det vestafrikanske land Elfenbenskysten satte EU i 2008 tommelskruerne på og fik landet til at skrive under på EPA efter trusler om højere told på landets eksport til Europa af kakao, bananer og kaffe.
– EU`s selvhævdende og opportunistiske taktik lykkedes også i Zimbabwe, selvom EU i forvejen har stemplet landet som en art paria-stat, siger Dot Keet fra Sydafrika.
De nye handels- og finansministre i Zimbabwe er da også medlemmer af premierminister Morgan Tsvangirais provestlige MDC-parti, der deler magten med ZANU-PF`s mere vest-kritiske præsident, Robert Mugabe.
– Underskriften i Zimbabwe er i øvrigt også et rent PR-stunt for at ‘please’ EU og Vesten, siger Dot Keet.
Men sydafrikaneren mener, at Zimbabwe dybest set har frasagt sig al beskyttelse af egen vordende industri ved at skrive under. Landet vil nu blive oversvømmet af billige EU-varer, der udkonkurrerer landets egen produktion af mad og andre varer.
– Jeg forstår sådan set godt den desperate holdning i nabolandet Mozambique, der også har set sig nødsaget til at give EU sin underskrift. Landet er næsten helt afhængige af støtten, siger Dot Keet til IPS.
EU afviser kritik
EU afviser kritikken om, at de splitter de afrikanske lande.
– Jeg må benægte, at vi i EU anvender urimeligt pres. Sidste år fremførte for eksempel flere lande i Østafrika en række bekymringer, som EU så drøftede med dem. Alt sammen med henblik på at finde passende og gennemførlige løsninger, siger John Clancy, EU`s talsmand for handel til Allafrican.com.
Dot Keet fra Sydafrika tror ikke på udsagnet, men mener, at afrikanske lande nu bør sprede deres handel, satse på mere regional samhandel og arbejde på et nej til EPA.
– For eksempel må lederne i SADC, der er samarbejdsorganisationen for landene i det sydlige Afrika, samt repræsentanterne for den sydafrikanske toldunion optræde mere beslutsomt for at styrke regionens samarbejde, mener sydafrikaneren.
Det samme bør ske i andre dele af Afrika.
Dakarayi Matanga slutter optimistisk af.
– Gensidighed i handelen må være kravet. Afrika fortjener muligheden for at beskytte sine markeder. Intet land kan udvikle sin økonomi uden beskyttelse, siger han til IPS.
Note:1) AVS står for Afrika, Vestindien og Stillehavslande. EU har indgået en særlig handelsaftale med disse lande… oprindeligt kendt som Lomé-konventionen>
Tidsånden 