Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘bedrag’

Read Full Post »

Read Full Post »

Read Full Post »


<
<
<

Her kan du se en lille historie om kokainens introduktion til Los Angels, USA.

Read Full Post »

Read Full Post »

Jeg ved det godt, det er ikke længere 1. april, men det her er simpelthen så paradoksalt, at man næsten kan grine af det, selv om det faktisk er ret sørgeligt, fordi det ikke er en joke.

Al Gores miljøorganisation Live Earth har modtaget penge, fra en af de kemifabrikker der står bag en af verdens største miljøkatastrofer. Det drejer sig om kemigiganten Dow Chemicals, der har stået for flere miljøkatastrofer i Indien og USA. Og nu er Dow Chemicals så blevet sponsor bag verdens største kampagne for rent drikkevand, en kampagne der bl.a. i Danmark blev markeret med “løb for vand dag” den 18. april 2010. Her blev der i København og 200 andre byer løbet 6 km., for at markere den gennemsnitlige afstand, som millioner af afrikanere må gå hver dag, for at få rent drikkevand. Dow Chemicals er den berygtede fabrik, der står bag miljøkatastrofen i Bhophal i 1984, som slap pesticider og gas ud, der slog tusindere af indiske borgere ihjel.

Da løbet blev afviklet i New York, løb udklædte aktivister med i protest, for at vise deres afsky over for sponsoren bag løbet. Manden med leen, 100 habitklædte “Dow Chemicals talsmænd” og kemikalie inficerede zombier, var nogen af de fantasifulde udklædninger som folk protesterede i.

Live Earth forsvarer samarbejdet med Dow Chemicals ved at sige, “Vi har valgt at være partner med Dow, fordi det er et firma med ægte og beviseligt engagement i bæredygtighed”.

Al Gore modtager penge fra vandforurener, fra Modkraft.dk d. 22/4-10

Giftsponsorat for rent vand ingen vittighed, fra Modkraft.dk d. 22/4-10

Dow Chemicals indrømmer det fulde ansvar for Bhophal katastrofen, fra BBC

Bhopalkatastrofen, fra Wikipedia

Read Full Post »

Vulkanudbruddets lammelse af flytrafikken får hotelbranchen til at pumpe priserne i vejret.

LUKKET lufthavn. Passagererne har forladt Københavns Lufthavn og indlogeret sig på hovedstadens hoteller. Men her er priserne skruet voldsomt i vejret.

Hundredtusindvis af strandede passagerer har fået hotellerne til at skrue priserne voldsomt i vejret.

I den hollandske storby Amsterdam var prisen for en overnatning i går adskillige steder fordoblet, og også i København er priserne eksploderet.

Eksempelvis på Quality Hotel Airport Dan, hvor prisen på et standardværelse i går lød på 1.240 kroner – en stigning på over 40 procent i forhold til grundprisen på 880 kroner.

Uklædelig praksis
Ekstraregningen lander hos almindelige forbrugere og flyselskaberne, der ved lov skal dække deres strandede passagerers omkostninger til logi. DI, organisation for erhvervslivet, kalder hotellernes praksis for uklædelig.

»Når luftfartsselskaberne nu er havnet i denne svære situation, som de er uden ansvar for, er det ikke klædeligt, at hotellerne drejer ekstra på håndtagene for at tjene flere penge«, siger Michael Svane, direktør i DI Transport.

Prispolitikken kan få et efterspil
De opskruede hotelpriser har fået flere vrede luftfartsselskaber til at kontakte deres brancheorganisation. Ifølge Michael Svane kan den kontroversielle prispolitik få et efterspil, da flyselskaber til hverdag har et nært samarbejde med hotelkæderne.

Den økonomiske krise har ramt både hotel- og flybranchen hårdt. Den islandske vulkansky lander derfor belejligt hos hotellerne, mens luftfartsselskaberne nu mister ekstreme summer på ny.

Følger en automatiseret prispolitik
Hotelbranchens organisation, Horesta, bekræfter, at den store efterspørgsel efter værelser har medført højere priser.

Men det er helt normalt og følger en automatiseret prispolitik, der hæver prisen i takt med efterspørgslen, lyder forklaringen.

»Hvis jeg står i udlandet og tager det sidste sæde i et fly, så betaler jeg den absolut højeste pris, uanset om jeg har en nødsituation i min verden. Så det er ikke noget, flyselskaberne er ubekendte med, for de praktiserer det jo selv«, siger Allan Agerholm, formand for Horesta i hovedstaden.

Problemet er EU-lovgivningen
I Cimber Sterling siger den kommercielle direktør, Lars Bording, at hotellernes prispolitik medfører »ærgerlige ekstraomkostninger«.

Men han mener, at det reelle problem er EU-lovgivningen, som selv i force majeure-situationer sender passagerers omkostninger videre til flyselskaberne.

»EU-forordningen går meget længere end den almindelige erstatningsret. Der pålægges flyselskaberne en enorm forpligtelse og en vældig byrde i disse dage til at sørge for passagererne«, siger Lars Bording, der bliver bakket op af DI.

»Det er ikke fair, at luftfartsselskaber skal bære det økonomiske ansvar i naturkatastrofer. Det vil vi kigge på, når askeskyen har lagt sig«, siger Michael Svane.

Read Full Post »

EU er desperat efter at tvinge afrikanske lande til at skrive under på handelsaftaler. Nu prøver de at splitte Afrika, lige-som det skete med Balkan, lyder kritikken

Kenya i Østafrika eksporterer afskårne blomster til EU, mens der bliver satset for lidt på at brødføde egen befolkning, der sulter. Det er en konsekvens af handelsaftalen EPA, som EU har undertegnet med landet. Her en ansat ved Sher Karuturi-drivhusene, som samlet set producerer en million roser om dagen, som især sælges i Holland.

Kenya i Østafrika har sagt ja til en aftale om handel med EU. Så nu dyrker landet blomster på livet løs til os i Europa, i stedet for at dyrke ris, hirse og majs til at mætte egne sultne maver.

I Zimbabwe har regeringen også sagt ja til en handelsaftale med EU, der i sidste ende ødelægger landets fabrikker og værksteder på grund af de ulige handelsbetingelser med EU`s varer.

Begge eksempler er en konsekvens af de såkaldte handelsaftaler, kaldet EPA, som EU desperat forsøger at få alle afrikanske lande til at skrive under på, mener afrikanske kritikere.

Kun få lande i Afrika har indtil nu sagt ja til aftalerne. Elfenbenskysten, Mozambique og Lesotho, Ghana, Zimbabwe og Kenya har sagt ja. Men de fleste afrikanske lande tøver eller modsætter sig. Især Sydafrika, Namibia, Malawi og Zambia er aktive i kritikken.

Presset er stort. Alle medlemmer af AVS-samarbejdet 1) i Sydamerika og Caribien har skrevet under.

Men flere og flere kritikere mener, at Afrika skal genvinde kontrollen over forhandlingerne om de økonomiske EPA-partnerskabsaftaler. (Economic Partnership Agreements)

EPA går ud på, at toldmurene skal væk. De europæiske producenter skal uhindret kunne afsætte deres produkter i Afrika. Det vil give en meget ulige konkurrence, hvor afrikanske producenter må opgive at få afsat deres produkter i deres eget land, lyder den kontante kritik.

Bønder i Afrika bliver udkonkurreret af moderne, statsstøttede bønder i Europa. I stedet for at udvikle sig går de fallit.

Desperation

Dot Keet fra Alternative Information and Development Centre i Sydafrika deltog på et møde om EPA-aftalerne, arrangeret af græsrødder fra ni sydafrikanske lande, afholdt i Namibias hovedstad, Windhoek, den 24.-25. marts.

– EU er drevet af et desperat behov for at få adgang til nye markeder. EU er nemlig under enormt pres fra lande som Kina, Indien og Brasilien, siger sydafrikaneren til nyhedsbureauet IPS.

– Derfor vil de have skrevet under nu.

EU`s desperation fik frit løb, da EU`s ambassadør i Tanzania, Timothy Clarke, talte med en journalist fra internetportalen Allafrica.com.

– Den situation, som vi står i nu, er uholdbar. Selv lande, der ikke har underskrevet EPA, nyder fri adgang til EU`s markeder på samme måde som andre lande, der har skrevet under på en juridisk bindende og forpligtende aftale, siger han.

John Clancy, EU`s talsmand for handel er lige så utålmodig.

– Lad os ikke glemme, at vi nu befinder os i 2010 – og det er mere end to år siden, at aftalerne lå på bordet, siger han til Allafrica.com.

I Afrika selv er der støtte til EU fra dele af arbejdsgiverne.

– Private virksomheder i det østlige Afrika er for eksempel utålmodige i forhold til forsinkelsen. Usikkerheden betyder en uforudsigelige politik, som holder igen på investeringerne, siger Godwin Muhwezi, talsmand for The East African Business Council (EABC) i en samtale med Allafrican.com

Del- og hersk

Men Dot Keet fra Sydafrika mener, at frustrationerne er udtryk for, at EU igen vil hævde sin dominans over Afrika. Derfor prøver EU-kommissionen nu bevidst at udnytte de eksisterende spændinger i de enkelte lande, og ved hjælp af utilfredse grupper få en aftale.

EU udser sig derfor enkelte lande for at knække dem og splitte sammenholdet på kontinentet. Midlerne er simpelthen pisk og gulerod, mener kritikerne.

– Gennem de økonomiske partnerskabsaftaler fremmer EU en nyliberal dagsorden, der skiller os. I stedet for at tale om reel og fair handel, truer den hurtige åbning af markeder eksistensen for de små producenter og landmænd. Vi bliver balkaniseret, siger Dakarayi Matanga, leder af det sydlige Afrikas solidaritetsnetværk (SAPSN) og hovedarrangør af mødet mod EPA-aftalerne i Windhoek.

Han hentyder til, at EU var med til at splitte Balkan og især eks-Jugoslavien i starten af 1990`erne ved at støtte enkelte løsrivelses-områder som Kroation og Slovenien med dét formål, at få indflydelse i hele området.

– Vi ser det samme nu i Afrika, siger Dakarayi Matanga.

I Kenya pressede arbejdsgiverne inden for blomsterdyrkning for eksempel hårdt på for at få regeringen til at skrive under på EPA-aftalen med EU. Ellers kunne blomsterne ikke eksporteres frit til EU, lød argumentet. Og EU støttede det synspunkt.

Kenya og hele det østafrikanske handelsfællesskab (EAC) underskrev herefter den kontroversielle handelsaftale.

Dakarayi Matanga er rystet over underskriften.

– Hvordan kan det hjælpe på Kenyas fødevaresikkerhed, hvis de holder op med at dyrke afgrøder og begynder at dyrke blomster til eksport, spørger han?

Tommelskruer

I det vestafrikanske land Elfenbenskysten satte EU i 2008 tommelskruerne på og fik landet til at skrive under på EPA efter trusler om højere told på landets eksport til Europa af kakao, bananer og kaffe.

– EU`s selvhævdende og opportunistiske taktik lykkedes også i Zimbabwe, selvom EU i forvejen har stemplet landet som en art paria-stat, siger Dot Keet fra Sydafrika.

De nye handels- og finansministre i Zimbabwe er da også medlemmer af premierminister Morgan Tsvangirais provestlige MDC-parti, der deler magten med ZANU-PF`s mere vest-kritiske præsident, Robert Mugabe.

– Underskriften i Zimbabwe er i øvrigt også et rent PR-stunt for at ‘please’ EU og Vesten, siger Dot Keet.

Men sydafrikaneren mener, at Zimbabwe dybest set har frasagt sig al beskyttelse af egen vordende industri ved at skrive under. Landet vil nu blive oversvømmet af billige EU-varer, der udkonkurrerer landets egen produktion af mad og andre varer.

– Jeg forstår sådan set godt den desperate holdning i nabolandet Mozambique, der også har set sig nødsaget til at give EU sin underskrift. Landet er næsten helt afhængige af støtten, siger Dot Keet til IPS.

EU afviser kritik

EU afviser kritikken om, at de splitter de afrikanske lande.

– Jeg må benægte, at vi i EU anvender urimeligt pres. Sidste år fremførte for eksempel flere lande i Østafrika en række bekymringer, som EU så drøftede med dem. Alt sammen med henblik på at finde passende og gennemførlige løsninger, siger John Clancy, EU`s talsmand for handel til Allafrican.com.

Dot Keet fra Sydafrika tror ikke på udsagnet, men mener, at afrikanske lande nu bør sprede deres handel, satse på mere regional samhandel og arbejde på et nej til EPA.

– For eksempel må lederne i SADC, der er samarbejdsorganisationen for landene i det sydlige Afrika, samt repræsentanterne for den sydafrikanske toldunion optræde mere beslutsomt for at styrke regionens samarbejde, mener sydafrikaneren.

Det samme bør ske i andre dele af Afrika.

Dakarayi Matanga slutter optimistisk af.

– Gensidighed i handelen må være kravet. Afrika fortjener muligheden for at beskytte sine markeder. Intet land kan udvikle sin økonomi uden beskyttelse, siger han til IPS.

Note:1) AVS står for Afrika, Vestindien og Stillehavslande. EU har indgået en særlig handelsaftale med disse lande… oprindeligt kendt som Lomé-konventionen>

Read Full Post »

EU-kommissionen vil give USA lov til igen at snage i dine personlige oplysninger, når du sender penge til udlandet

EU-kommisisonen vil igen give USA lov til at snage i personlige oplysninger hos de personer, som sender penge til udlandet.

I kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001 har USA haft adgang til alle oplysninger, der følger med, når en bankkunde sender penge til udlandet. Det skal gøre det muligt for USA at opspore penge, der sendes til formodede terrorister.

Det er sket gennem det private selskab SWIFT, som er mellemstation for de fleste banker, der på vegne af deres kunder sender penge rundt i verden. Det foregik i al hemmelighed indtil 2006, selvom det er i strid med EU`s egne regler for databeskyttelse af EU-landenes borgere.

Afsløringen tvang EU til at indgå en ny aftale med USA. I februar lukkede EU-parlamenet imidlertid for USA`s adgang til at få alle oplysninger.

Derfor skal der nu forhandles en aftale på plads mellem EU og USA. De første indledende forhandlinger blev indledt torsdag i Madrid under det spanske EU-formandskab.

I slutningen af marts offentliggjorde EU-kommissionen sit mandat for forhandlingerne. Og selvom forhandlingerne er gået i gang, er mandatet ikke blevet godkendt, hverken af EU-landenes justitsministre eller af EU-parlamentet.

I onsdags sagde EU-parlamentets udvalg for borgerrettigheder igen nej til Kommissionens udspil, der kan genåbne USA`s adgang til personoplysninger om indbyggere, der intet ulovligt har gjort.

– USA leder efter en nål, og vi sender dem hele høstakken, kritiserer det hollandske medlem Sophie In`tVeld fra EU-parlamentets borgerlige lejr.

Ifølge EU-kommisisonen tillader SWIFT ikke, at man kan sortere i transaktionerne og vælger enkelte ud. Derfor foreslår EU.parlamentets udvalg, at transaktionerne bliver håndteret i EU, og at USA kun får adgang til pengeoverførsler til eller fra personer, som er mistænkt for terror. Desuden er udvalget bekymret for, om borgere i EU-landne har ret til at klage, hvis USA misbruger de personlige oplysninger, det får adgang til.

Men USA vil helst have adgang til hele høstakken og både EU-kommissionen og EU`s justitsministre er tilbøjelige til at føje USA`s ønsker. Ministrene skal give grønt lys for Kommissionens mandat på et møde den 22. og 23. april. Men det ventes at blive en formsag, skriver euractiv.com.

De formelle forhandlinger begynder i maj, og EU forventer, at der ligger en ny aftale på bordet i juni.

Read Full Post »

Read Full Post »

Read Full Post »

Read Full Post »

Read Full Post »

Read Full Post »

Read Full Post »

Read Full Post »

Read Full Post »

Prins Henrik. Henry Kissinger. Mogens Lykketoft. Tony Blair. David Rockefeller. Bill Gates. Mærsk Mc-Kinney Møller. Romano Prodi. Paul Wolfowitz. George W. Bush. Anders Fogh Rasmussen. Tøger Seidenfaden. Hvad har disse herrer tilfælles?

De tilhører alle den eksklusive gruppe af mennesker, som har deltaget i nogle af verdens hemmeligste møder. Du har næppe hørt om det, for deltagerne på Bilderberg-møderne gør ikke meget for at indvie offentligheden i deres diskussioner. Bilderberg har ikke engang en hjemmeside. Men hvert år i maj eller juni samles de, cirka 120 af vestens mest indflydelsesrige politikere og erhvervsledere, i tre-fire dage på et femstjernet hotel i Europa eller Nordamerika. Og lover hinanden, at intet af det, der bliver sagt, kommer resten af verden for øre.

“En klike af de rigeste, økonomisk og politisk mest magtfulde og indflydelsesrige personer i Vesten, som mødes hemmeligt for at planlægge begivenheder, der senere tilfældigvis bare finder sted,” skrev The Times i 1977 om Bilderberg-gruppen.

Hvad deltagerne mere konkret taler om, og om der diskuteres politiske og økonomiske strategier på møderne, er der stor uenighed om. Men i sig selv er det bemærkelsesværdigt, at så mange berømte, magtfulde mennesker kan mødes hvert år, uden at verden bemærker det.

Bilderbergerne har fra starten haft forbud mod at udtale sig om, hvad der blev sagt på møderne. Men det kan undre én, at der kun er skrevet ganske få artikler om Bilderberg, også i videnskabelige kredse. At pressen ikke har beskæftiget sig med det, kan dog have noget at gøre med, at man har sørget for at invitere nogle mediefolk som deltagere på møderne og dermed taget deres medier i ed.

Adskillige journalister og chefredaktører har deltaget på Bilderberg-møderne og aldrig skrevet om det. New York Times, Washington Post og Time Magazine har været til stede, ligesom Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden som nu har deltaget 11 gange. Han har i flere år også siddet i den inderste styregruppe, der står for at invitere prominente gæster.

Det bør også skabe undring, at medierne ikke i højere grad fortæller befolkningerne om møderne. I løbet af de sidste 10 år har der kun været ni forskellige artikler i danske mainstream-medier om Bilderberg.

Bilderbergs omdømme led i 1976 et knæk med Lockheed-skandalen: Det viste sig, at gruppens generalsekretær Prins Bernhard havde modtaget mange millioner kroner i bestikkelse, gav det styrke til dem, der påstod, at det var en betænkelig cocktail af erhvervsledere og politikere, der mødtes under hemmelige former.

EU-Kommissionens formænd er typisk med på Bilderberg-møder, før de bliver udpeget til formænd. På samme vis deltog Tony Blair som oppositionsleder i 1993 og Bill Clinton i 1991, før han kom ind i den amerikanske valgkamp. Også alle NATO-generalsekretærer fra 1971 til 2003 har været bilderbergere.

Men Bilderberg får i mindre og mindre grad lov til at være i fred. I både EU-Parlamentet og Folketinget har politikere fra henholdsvis den grønne blok og Enhedslisten forhørt sig om Bilderberg.

For danskere minder Bilderberg måske mest om de såkaldte VL-grupper, som er diskussionsgrupper af politikere, erhvervsfolk, organisationsledere og offentlige embedsmænd. Der har været kritik af både VL-gruppernes tavshedspligt og af det faktum, at medlemmerne skal udpeges, hvorved de folkevalgte ikke har lige adgang. Men der har ikke været samme offentlige debat om Bilderberg, hvor det samme er gældende, og hvor diskussionerne handler om global udvikling og geopolitik.

Når deltagere spørges om Bilderberg, slår de det typisk hen med, at de deltager som privatpersoner, og at der ikke officielt tages beslutninger på Bilderberg-møderne. Men kan det ikke betragtes som et habilitetsproblem. Deltagerne er jo til stede i kraft af deres indflydelsesrige profession. Vi taler om nogle af verdens mest magtfulde og travle mennesker, der hiver tre-fire dage i træk ud af kalenderen til dette hemmelige møde. Problemet er jo, at deltagerne tager fra møderne tilbage til deres respektive taburetter og – i forskellig grad – arbejder for de tankesæt, der blev vendt. Og tilmed uden at føle forpligtigelse til at oplyse landets borgere om nogen form for dagsorden.

Bilderberg Gruppen, må anses for at ligge helt i toppen af pyramiden over magt og indflydelse på denne jord. Det er en ‘hemmelig forening’ som blev grundlagt af bl.a. Prins Bernard fra Holland, tidligere SS Officer og David Rockefeller, overhoved i Rockefeller familien (koncernen) bank/olie imperiet. Standrt Oil (senere ESSO) spilledere en kæmpe rolle under anden verdenskrig. Bilderberg Group’s formål (officielt) er at skabe større forståelse og indflydelse over Atlanten, hvad så end det helt betyder. Forestil dig at bankeliten – eliten af eliten – de ubestridte mest magtfulde mænd og kvinder mødes over en ‘kop kaffe’. Dertil kommer at de inviterer alverdens toppolitikere, største medier, industrigiganter, national/central bank direktører, forsvar/militær osv.

Ikke nok med at vi betaler vores statsminister, samt andre indflydelsesrige politikere (Mogens Lykketoft, Ritt Bjerregård, Connie Hedegaard og sidt i 2009 Helle T.) for at deltage, uden om demokratiet – nej vi stiller os tilfredse med, at vi ikke kan få noget at vide om, hvad der foregår på møderne. Dertil kommer at alle dokumenter vedrørende disse ‘kaffemøder’ også er bortkommet.
Det skal også lige nævnes a tLene Espersen er medlem af The Trilateral Commission, som ligeledes er stiftet og styret af David Rockfeller. Altså både Helle og Lene er medlem af hemmelige loger i det samme netværk. Tænk lige lidt over det her???
Hvad er det lige der sker? Tjek Bilderberger Linket ud under DK Link.
Bilderberg Group blev stiftet i alt hemmelighed i 1954, men indtil midten af 1980 nægtede alle medier gruppens eksistens, og i dag bliver den sjældent nævnt i medierne.

Indenfor Bilderberg Group, finder vi adskillige folk med direkte forbindelse til andre hemmelige ‘foreninger’.
George W. Bush, Senior George Bush og Prescott Bush er højtstående medlemmer af det meget lyssky og indflydelsesrige Skull and Bones society. Denne gruppe rummer også John Kerry og Barack Obamas økonomiske rådgiver. Under links kan du finde en liste over skull and Bones medlemmer. Du kan ligeledes finde to kortfilm, der fortæller lidt om forbindelsen mellem Bilderberg Group og Skull and Bones. Udover stærk repræsentation fra amerikanske ‘secret societys’ – også kaldet de amerikanske illuminarti – er den øverste del af den europæiske frimurer loge også repræsenteret, i form af bl.a. Tony Blair som eftersigende skulle være frimurer af 33 grad. Se link for liste over verdens Bilderbergere og frimurer.

Nogle af de danske Bilderberg-deltagere gennem tiden. Nogle har kun deltaget én gang, andre adskillige gange:

– Tøger Seidenfaden

– Bodil Nyboe Andersen

– Uffe Ellemann-Jensen

– Anders Fogh Rasmussen

– Mærsk Mc-Kinney Møller

– Prins Henrik (i 1969)

– Prins Axel

– Jørgen Schleimann

– Mogens Lykketoft

– Ritt Bjerregård

– Jens Otto Krag

– Poul Hartling

– Per Hækkerup

– Connie Hedegaard

– Anders Eldrup

Diverse andre deltagere

– Henry Kissinger

– Tony Blair

– Bill Gates

– Romano Prodi

– Jose Manuel Barroso

– Frits Bolkestein

– Bill Clinton

– George W. Bush

– Donald Rumsfeld

– Paul Wolfowitz

– Richard Perle

– Zbigniew Brzezinski

– Richard Holbrooke

– Flere medlemmer af Rockefeller- og Rotschild-familierne

– Dronning Beatrix af Holland

– James Wolfensohn

– Jacques Delors

– Javier Solana

– Dominique de Villepin

– Helmut Kohl

– Angela Merkel

– Anna Lindh

– Olof Palme

Bilderberg stiftere

Bilderberg blev stiftet i 1954 af Joseph Retinger, David Rockefeller, Denis Healey og Prins Bernhard af Holland

Read Full Post »